Kontakt os

Rikke Bjerre Sørensen

email: rikke.bjerre.soerensen@odder.dk

tlf: 87 80 35 50

 

Blog

Frivillighedsfest og prisuddelinger

31.10.2018

Kære alle foreninger,

 

Fredag den 11. januar 2019 holder vi en kæmpe Frivillighedsfest, hvor vi både skal hylde hverdagens helte og de særlige præstationer. Sæt kryds i kalenderen allerede nu, for det er lige præcis for dig og din forening!

Frivillighedsfesten afløser den tidligere Odder Galla. Til Frivillighedsfesten skal der uddeles en række priser og du og din forening kan være med til at nominere til flere af dem. Måske er det en træner/kasserer/formand/frivillig i din forening, der fortjener frivillighedsprisen? Måske er det én fra netop dit hold, der fortjener talentprisen eller måske er det dit hold, der skal modtage en idrætspris?

Læs mere om priserne herunder og hvordan du kan indstille. Du kan også læse mere om Frivillighedsfesten på https://odder.dk/borger/kultur-fritid/odder-frivillighedsfest/

Priserne er også vedhæftet som dokumenter, så du kan printe dem ud og hænge op, så endnu flere i din forening får mulighed for at indstille.

 

 

Frivillighedsprisen på det folkeoplysende område

Odder Kommunes Frivillighedspris gives til en person, der har udført et stort, ubetalt arbejde i Odder Kommunes idrætsforeninger, spejderorganisationer eller andre foreninger, der får tilskud efter Folkeoplysningsloven.

Alle kan komme med indstillinger til prisen, så har du forslag til en person, der fortjener at blive påskønnet for sit arbejde, kan du sende en mail til Odder Kommune med en kortfattet begrundelse for, hvorfor du synes den pågældende skal have prisen. Mærk mailen med ”Den Folkeoplysende Frivillighedspris 2018”.

 

Indstillingen skal sendes til inger.rasmussen@odder.dk senest den 26. november 2018 kl. 12:00.

 

 

Talentprisen

Odder Kommunes Talentpris tildeles til en udøver indenfor kultur eller idræt, som har udmærket sig på ekstraordinær og bemærkelsesværdig vis.
Alle kan komme med indstillinger til prisen, så har du forslag til en person, som i særlig grad har gjort sig bemærket inden for sit felt, kan du sende en mail til Odder Kommune med en kortfattet begrundelse for, hvorfor du synes den pågældende skal have prisen. Mærk mailen med ”Talentprisen 2018”.

 

Indstillingen skal sendes til inger.rasmussen@odder.dk senest den 26. november 2018 kl. 12:00.

 

 

Idrætspriser

Odder Kommunes Idrætspriser gives til både hold og individuelle udøvere, som har opnået resultater inden for perioden 1. juni 2017 -31. oktober 2018.

 

a. Individuelle udøvere mellem 7 og 25 år

 

  • Idrætsudøvere, der har vundet officielt jysk eller dansk mesterskab på årgangens højeste niveau arrangeret af et landsforbund

  • Idrætsudøvere, der er udtaget til et officielt dansk landshold

 

b. Holdidræt

 

  • Hold i idrætsgrene under DIF, der har vundet jysk eller dansk mesterskab på årgangens højeste niveau

  • Hold i idrætsgrene under DIF, der har opnået oprykning til et forbunds tre øverste turneringsrækker (25 års-reglen betyder at mindst 50 % af holddeltagerne skal være under 25 år).

 

Det er kommunens idrætsforeninger, organiseret under DIF, der kan komme med indstillinger til prisen. Der skal benyttes skemaer ved hver indstilling, som sendes til formand for Idrætsrådet, Erling Rovelt erlingrovelt44@gmail.com senest den 18. november. Du finder skemaerne på Odder.dk

 

 

 

Odder Kommune

Rådhusgade 3

8300 Odder

 

www.odder.dk

 

Kontakt os