Gå videre til hovedindhold

Kontakt os

Rikke Bjerre Sørensen

email: rikke.bjerre.soerensen@odder.dk

tlf: 87 80 35 50

 

For foreninger

Foreninger, der er oprettet med "login" til foreningsportalen, kan booke kommunale lokaler og lokaler i de selvejende haller via selvbetjeningsløsningen.

Sæsonbooking

Booking af lokaler til foreningens sæsonaktiviteter sker i foråret. Tidsplan og ansøgningsfrist for sæsonbooking annonceres på forsiden af foreningsportalen og sendes i mail til foreningens formand og kasserer.

Perioden der skal bookes for er fastsat fra uge 33 til uge 26 det følgende år.

Foreningen anmoder om lokaler via punktet "Sæsonbooking". Når alle anmodninger er modtaget bliver lokalerne fordelt af haller og kommunen. Fordeling af lokaler ligger klar i løbet af maj måned og de tildelte tider vil fremgå af portalen under "Min Profil" – "Mine bookinger".

Foreningerne opfordres til at fordele sæsonbookingerne således, at de ikke kun booker de mest efterspurgte tider men også sørger for at tage deres andel af ydertimerne. Er der flere foreninger, der ønsker de samme tider, fordeles tiderne efter gældende fordelingsregler.

Enkelt booking

Via enkelt booking er det muligt at ansøge om lokaler til et enkelt arrangement. Enkelt booking kan f.eks. være et turneringsarrangement, stævner mv.

For enkelt booking kan prisen for leje af lokaler være forskellig fra sæson-satsen. Den endelige pris for leje af lokalet skal derfor aftales med den selvejende hal.

Enkelt booking kan først foretages, når sæsonbooking er på plads.

Ansvar for tider

Det er formanden for foreningen, der har ansvaret for de bookede tider.

 

Det er vigtigt at annullere tider, der ikke skal bruges således, at lokalet kan bookes af andre foreninger. Tider som ikke anvendes skal "annulleres" senest 10 dage før. Sker dette ikke, vil den selvejende hal kunne opkræve leje af lokalet.

Odder Kommune

Rådhusgade 3

8300 Odder

 

www.odder.dk

 

Kontakt os