<<- Tilbage til foreningslisten

LAVIA Odder

 

Beskrivelse

 

LAVIA’s begyndelse

LAVIA - Landsforeningen Af Vanføre Idræts Aktive - i Odder blev dannet i 1983, med det formål at give handicappede mulighed for at dyrke idræt på lige fod med andre - dog under de særlige hensyn og forbehold handicappede måtte have brug for.
 
Det har altid været vigtigt, at der er plads til alle - fra dem med ambitioner om internationale toppræstationer, til dem der dyrker idrætten for motionens og samværets skyld.

Foreningens primære medlemmer har blivende fysiske eller psykiske handicaps, men der er også plads til medlemmer uden handicaps – for eksempel søskende, pårørende eller andre.

LAVIA Odder er medlem af Dansk Handicap-Idrætsforbund (DHIF).
 

Hvem er medlem?

Alle med interesse for foreningens formål og arbejde kan optages som medlem i LAVIA Odder.

Medlemskab af Lavia Odder koster i 2016

  1. Aktive medlemmer DKK 300,00 pr. halvår
     
  2. Passive medlemmer DKK 300,00 pr. år
    – eller dkk 450,00 pr. år for familiemedlemskab.

Kontingent ved deltagelse i de enkelte idrætsgrene kan ses på foreningens hjemmeside: www. lavia.frivilligcenter-odder.dk/.                                                                      

Odder Kommune støtter Lavia Odders aktiviteter økonomisk.

Hvad kan vi tilbyde?

Svømning
Svømning foregår hver lørdag kl. 13:00 – 14.30 i Spektrum, Odder Svømmehal, Nølevvej 6, 8300 Odder. Sæsonplaner og eventuelle aflysninger kan ses på www.Facebook.com/groups/laviaodder.

Lavia Odder har hele svømmehallen for sig selv, det vil sige svømme-/konkurrencebassiner, varmt vands bassin – og efter behov rutsjebane.

Lavia Odder har tidligere haft baby/børnesvømning, hvor de mindste lærer at bevæge sig i det lave vand i varmt vands bassinet. Når de bliver større kan de naturligt vokse til de store bassiner, og deltage i svømmeundervisningen.

Børn med forældre/pårørende er velkomne til at deltage – se kontaktoplysninger på bagsiden.

Bowling
Bowling foregår hver onsdag kl. 19:00 – 21.00 i Odder Bowlingcenter, Kuglen & Keglen, Ballevej 2, 8300 Odder. Sæsonplaner og eventuelle aflysninger kan ses på www.Facebook.com/groups/laviaodder.

Lavia Odder optager normalt alle 8 baner i 2 timer, så der med 3 spillere pr. bane er plads til i alt 50 spillere - men vi udvider gerne, hvis der er flere der vil deltage – se kontaktoplysninger på bagsiden.

Leg og Idræt, gymnastik, Boccia, bordtennis eller?  
Lavia Odder har tidligere haft flere andre aktiviteter, for eksempel Leg og Idræt for de små, hvor børnene gennem leg blev styrket fin- og grov motorisk, samtidigt med de opnåede erfaringer i socialt samvær med andre. Ofte deltog forældre/pårørende.

I disse år er der ikke tilslutning til disse aktiviteter, men opstår der behov, gør vi det gerne igen – se kontaktoplysninger på bagsiden.

Kontakt oplysninger

LAVIA Odder

8300 Odder

Kløverbakken 21

Tlf.: 61287975

CVR nr.: 29669724

Kontaktpersoner

Kort

Aktiviteter

  • Bowling
  • Handicapidræt
  • Svømning